Hvad laver en IT-supporter?

Hvad laver en IT-supporter?

Hver gang jeg ser Thomas, har han et eller andet med under armen. ”Min dag foregår ude hos kunderne, så når jeg er på any.cloud-kontoret, er det ofte for at hente eller bringe noget (hardware).”

Thomas er en af vores IT-konsulenter. De er en stor del af vores virksomhed og udgør en tredjedel af de ansatte i any.cloud Danmark – men hvad laver en IT-supporter egentlig lige? any.cloud (tidligere any.mac) har leveret IT-konsulentservices til store dele af det storkøbenhavnske erhvervsliv. Det var især i any.mac-tiden, at størstedelen af kunderne var i den kreative branche, men i dag kan man også møde os mange andre steder.
 

Hvad laver en IT-supporter på en almindelig dag?

Thomas Pedersen har arbejdet som IT-konsulent i any.cloud i mere end tre år. Han har en baggrund som datamatiker, og IT har været en interesse, siden han fik sin første computer som 13-årig. I dag, her mange år senere, roder Thomas stadig rundt med IT både derhjemme og hos any.cloud. At skille ting ad, geninstallere, lave om og prøve igen. Al den viden, han har, udnytter han til at hjælpe vores kunder i mål med deres problemer – store som små.

”Min dag starter altid ude hos kunder – jeg har en forskelligartet hverdag. Jeg er hos de faste kunder i 3-4 timer, hvor jeg hjælper dem med opgaver, der ikke haster, og som de har samlet sammen, eller hvis der er en kontaktperson, sætter denne mig ind i, hvad der er behov for hjælp til.” Det er nemlig yderst sjældent, at Thomas skal slukke ildebrande, og det kan være fordi, han er hos kunderne fast – så han ville opdage en fejl før det blev til et problem. ”I denne uge har vi sikkerhedsfokus. Bl.a. har jeg sørget for, at vores nye antivirus-software er rullet rigtigt ud hos de kunder, jeg besøger fast.”.

Når Thomas ikke er ude hos kunderne, er en stor del af hans hverdag også vedligeholdelse af servere, for alle maskinerne er bundet op på en server, så en væsentlig del af en IT-konsulents tid går med servere.

Thomas mener, at man som IT-supporter også skal have lyst til at møde mennesker og hjælpe dem, for det gør man med 2-3 kundebesøg om dagen. Her kan man ikke trække sige tilbage og kun nørkle med servere.
 

En IT-supporters projekter

Thomas er der også, når der er et projekt i gang, og det kan være alt fra, at en kunde skal have opsat en server, til at flytte til Office 365 eller lave scripts, der er med til at automatisere og gøre nogle ting lettere for kunden. ”Jeg kan godt lide analyse, planlægningsfasen og problemknusningen – og når der er nye projekter, jeg skal sætte mig ind i eller finde ud af, hvordan det kan fungere for den enkelte kunde – det er det, jeg synes er spændende. Det er fedt at følge et projekt til dørs og se, at kunden nyder godt af det.”

Er du interesseret i at blive IT-supporter hos any.cloud, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på job@anycloud.dk. Hvis du gerne vil have, at en any.cloud-konsulent kommer og hjælper din virksomhed, så ring til os på 70 20 40 66, eller skriv direkte til kontakt@anycloud.dk, og så sørger vi for at Thomas eller en af vores andre dygtige konsulenter hjælper dig med dine IT-udfordringer.