Byd velkommen til vores nyeste service: ReTrust

Byd velkommen til vores nyeste service: ReTrust

Vi er stolte af at kunne præsentere det nyeste skud på stammen hos any.cloud: ReTrust – identity and detection intelligence service, der som produkt vil optimere online-kundeoplevelsen for vores kunder og andre virksomheder, der har en online-tilstedeværelse. Vi lancerer produktet i tæt samarbejde med IBM.

ReTrust har rødder i IBM Trusteer, der er en sikkerhedssoftware, som bliver implementeret på hjemmesider og apps for at opsnappe ulovlig aktivitet. IBM Trusteer er indtil nu forbeholdt bankverdenen, og vi gør nu produktet tilgængeligt for alle slags virksomheder, som vil beskytte deres online-aktiver og deres kunder. Med kombinationen af IBM’s software og any.clouds as-a-Service-model kan alle virksomheder sikre deres forretning, brand og kunder mod  cyberkriminalitet såsom svindel, takeovers og identitetstyveri.
 

Hvorfor gør vi det?

Vi har set en stigning i online-trusler, hvor kriminelle udnytter falske eller stjålne kreditkort eller foretager takeovers. Takeover betyder, f.eks. at din konto bliver overtaget af hackere og ofte uden, at du er bevidst om det, og de tømmer din konto for penge eller tilsvarende. Det tilsvarende er ofte bonus- og loyalitetsprogrammer, hvor bonuspoint bliver stjålet og brugt eller stjålet og solgt videre. Dette skaber en uheldig situation for både virksomheden og kunden. Virksomheden får et dårligt ry og bliver nødt til at tilbagebetale bonuspointene, hvilket betyder, at der bliver skabt et underskud på grund af svindlen. Alle disse tilfælde har skræmt såvel vores kunder, forbrugeren og os i any.cloud. Derfor rettede vi blikket mod IBM, fordi vi håbede, at de med deres markedsledende software kunne hjælpe med at bekæmpe disse cybertrusler. Og ganske rigtigt! IBM Trusteer var allerede i fuld gang med at bekæmpe digital svindel til 600 banker rundt omkring i verden og med 43 milliarder besøgende om måneden beskytter de dem med bravur.
 

Hvordan virker ReTrust?

IBM Trusteer er et unikt produkt, der giver dig fuld beskyttelse, fordi det tager mange forskellige faktorer med i ligningen såsom bl.a. device ID, passive biometrics og risikobedømmelse. Servicen identificerer, hvilke brugere af din applikation der har reelle hensigter, og hvem der ikke har. Kendte svindlere vil derfor ikke have mulighed for at stjæle, hacke eller snyde folk på dit website eller din mobilapp, hvilket efterlader forbrugeren i en sikret tilstand uden at skulle gøre noget. Hvis det er sket i din virksomhed, kan ReTrust hjælpe dig med at løse de udfordringer, der resulterer i tab af bonuspoint, falske profiler, identitetstyveri osv. ReTrust indsamler data fra milliarder af sessioner fra IBM Trusteer, der kan opsnappe svindlerne. IBM Trusteer ved, hvordan de cyberkriminelle opererer, og any.cloud kan i samarbejde med den givne virksomhed sikre, hvordan vedkommende bliver blokeret adgang. Dette kunne f.eks. være ved at vise en 404-side eller en besked om, at ’Vores hjemmeside er midlertidigt nede’. På den måde kan der ikke foretages svindel i din virksomheds navn, og uden svindleren ved han faktisk er blevet opdaget.

Lyder det som noget for dig? Besøg retrust.global for at læse mere (siden er på engelsk).