Veeam Cloud Connect: Sådan gør du

Veeam Cloud Connect: Sådan gør du

Veeam Cloud Connect er en indbygget funktion i Veeam og en nem måde at sikre sine virtuelle maskiner med backup og replikering på – også kendt som Disaster Recovery.

Veeam Cloud Connect er integreret direkte ind i Veeam og kræver kun, at man har en licenseret udgave af Veeam. Man tilføjer sin service provider direkte i Veeam, og herefter har man adgang til de ressourcer, som ens service provider har gjort tilgængelige for én. Disse kan benyttes til at anbringe virtuelle eller fysiske backups off-premise for at sikre sig mod ransomware og andre angreb. Ved replikering kan man sende sine virtuelle maskiner ud mod en cloud host og have dem liggende klar i en 1:1-version. Disse kan startes i tilfælde af en disaster/større nedbrud og benyttes på samme måde, som da maskinerne kørte i egen infrastruktur. Det er således en nem måde at få et sekundært datacenter, som kan benyttes, hvis uheldet er ude. Både backup og replikering benytter sig af End2End-kryptering, og det betyder, at data krypteres, før de forlader ens miljø, forbliver krypterede, når de overføres, så data ikke offentliggøres via internettet, og med hensyn til backup forbliver krypterede, når de ligger opbevaret hos service provideren. Krypteringen har ikke indflydelse på komprimering, så der er rig mulighed for at spare plads på trods af, at dataene er krypterede.
 

Hvordan bruger man Veeam Cloud Connect?

Når du har aktiveret din bruger på revirt.global, er du klar til at påbegynde installationen af din ReVirt Cloud Connect BaaS/DRaaS etc. Der er 4 steps, du skal igennem for at installere Veeam. Du kan finde mere om hvert punkt i Cloud Connect-guiden eller bruge vores how-to-videoer, som findes på 4 forskellige sprog:
 

Steps

  1. Åbn Service Provider Wizard
  2. Vælg Cloud Gateway-indstillinger
  3. Bekræft TLS Certificate, og vælg brugerindstillinger
  4. Indtast alle Cloud Repository-ressourcer.

 

Hvilke fordele kan du drage nytte af som virksomhed?

Din virksomhed opnår høj sikkerhed ved at sikre, at minimum 1 kopi ligger et andet sted end i din egen infrastruktur i tilfælde af ransomware eller anden form for nedbrud. Virksomheden overholder nemlig 3-2-1-reglen, der dikterer, at data skal opbevares i 3 forskellige kopier på 2 forskellige medier og med 1 kopi off-site. Dine data opbevares krypteret i et GDPR-compliant datacenter og af en ISO-certificeret virksomhed.

Du kan læse meget mere om fordelene på vores dedikerede Cloud Connect-side eller ved at kigge forbi revirt.global, hvor du allerede i dag kan teste ovennævnte features. Som altid er du mere end velkommen til at kontakte os i any.cloud, så kan vi sørge for, at du kommer godt i gang med at teste, eller hjælpe dig til flere TB i løsningen. Vi er klar med POC! Er du klar til at teste?