Kan man producere god arbejdskultur på dåse?

Kan man producere god arbejdskultur på dåse?

 

”Take care of your employees and they will take care of your business. It’s as simple as that”

Sådan siger Richard Branson om sine medarbejdere, og det er ikke langt fra det mindset, jeg har. Og det er grunden til, at vi har fokus på arbejdskultur i any.cloud. For hvordan er det egentligt at være en any.clouder? Selv om vi fortsat ekspanderer og i dag består af mange ansatte i Danmark, Polen og Tjekkiet, er det vigtigst at skabe en god arbejdskultur – hvilket jeg mener bidrager til loyale medarbejdere, der yder deres bedste for vores kunder.
 

Til arbejdskultur, fokuserer jeg på følgende ingredienser:

1 stk. samarbejde på tværs af landegrænser

Netop fordi vores kontorer ligger mange hundrede kilometer fra hinanden er det fortsat vigtigt, at vores dialog og samarbejde på tværs af landegrænser bevares. Derfor mødes vi jævnligt og videndeler, og det gælder både resultater og ekspertviden om det givne marked og felt. Sammen sørger vi både for marketing og salg, og vigtigst af alt hjælper vi hinanden med at komme i mål med opgaver.

4 tsk. respekt, innovation, pålidelighed og plads til alle

any.cloud består af flere forskellige afdelinger – alle med speciale og ekspertviden inden for hvert sit felt, men det betyder ikke, at vi arbejder i siloer. Tværtimod er det vigtigste og det bedste, når samarbejdet er på tværs af viden og rum. Sammen arbejder vi med et højere formål for øje. Det betyder også, at vi har enorm respekt for hver medarbejders vidensfelt og gør en dyd ud af at spørge hinanden til råds og have videndeling på tværs. Det er som et solidt og samlet team, at vi kan løfte vores løsninger til nye højder.

2 spsk. engagement og udvikling

Vi er meget privilegerede i any.cloud og heldige, fordi vi har formået at samle et team med så mange kompetencer, der til sammen komplementerer hinanden. Det har skabt et fantastisk team, der udvikler og driver hinanden videre til næste niveau.  Samtidig er det vigtigt for os at investere i vores folk. Derfor har vi en særlig post på vores budget til certificeringer og kurser, så vi altid kan sørge for, at vores medarbejdere får den rette viden,  så de er fit for fight.

1 nip lækre fysiske rammer og sociale arrangementer

Der ligger mere i at være en dygtig medarbejder end det faglige. Vi værner om hinanden og vores kollegaskab, og derfor er vi på any.tur 1 gang i kvartalet. En any.tur er et socialt arrangement, der enten står på action, kultur eller nydelse, og deltagerantallet er heldigvis rigtigt højt, hvilket skaber et stærkt sammenhold.

Mange firmaer skriver ofte, at der hos dem er højt til loftet, og der er faktisk også 2,54 meter til loftet her på Islands Brygge. Vi har direkte udsigt over det dejlige vand mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge, som flittigt bruges som visuelt tankerum, når der f.eks. problemløses eller udvikles nye ideer.
 

Min vision

Min drøm for any.cloud er at skabe rammerne for, at vi kan blive de bedste til det, vi gør. Vi skal ikke brede os for meget ud, men være specialiserede og fokuserede på netop det, vi arbejder med. Det mener jeg er med til at skabe de sikre løsninger, den bedste kvalitet og den høje kundetilfredshed.

Vi skal samtidig fortsætte med at være unikke og finde måder at skabe værdi for vores kunder på, som ingen andre gør det. Jeg vægter den personlige oplevelse meget højt, så de menneskelige egenskaber er og vil altid være det vigtigste for vores fremtidige succes. Jeg tror på, at any.cloud skal være en sikker havn at sejle ud fra til den store, komplicerede cloud-verden. Vi kan manøvrere i kundernes behov ved hjælp af den ekspertise og mangeårige erfaring, vi besidder. Vi er limen af teknologier, der til sammen skaber en stærk forretningsgrobund for kunderne, hvilket øger deres produktivitet og kvalitet.

Det vigtigste for mig som CEO er at skabe motivation og glæde ved at gå på arbejde, så any.clouderne har lyst til gå på arbejde.  Man skal kunne lære noget, og min opgave er bestemt også at være innovativ og at skabe energi, så man kan mærke såvel egen udvikling som firmaets udvikling. Derfor er arbejdskultur vigtig for mig, og jeg vil sikre, at det sociale element udvikler sig gennem kollegiale relationer og oplevelser, så vi følges ad på rejsen mod at konsolidere det fællesskab, der skaber personlig værdi for vores kunder og os selv.