Kunderelationer er fundamentet i vores virksomhed

Kunderelationer er fundamentet i vores virksomhed

Lige siden any.clouds start helt tilbage i 1998 har vores kunder og kunderelationer betydet utrolig meget for os. Og ikke kun for vores forretning (for lad os være ærlige, vi har naturligvis en bundlinje, der skal passes). Men i langt højere grad, fordi vores kunder også har været med til at udvikle os, hvem vi er, og ikke mindst, hvad vi kan.

Vi tæller i dag mere end 560 kunder i over 20 lande. Heriblandt Danmark, Tjekkiet, Polen, Brasilien, USA, Canada, Norden og Tyskland etc., og vi er endnu mere stolte af, at hver femte kunde har været hos os i mere end 10 år. Det mener vi fortæller rigtig meget om både loyalitet og tillid, der går begge veje.

Vi forstår nemlig godt, at når man som virksomhed udliciterer sin IT til en tredjepart, er det et stort skridt. Derfor er det altid vores fornemmeste opgave at levere tryghed i vores kunderelation og især i de løsninger, vi leverer.

Danske Flügger Farver har vi haft som kunde i mere end 15 år. Siden 2002 har vi løst IT-problemer hos Flügger, der dengang var skiftet fra Windows til Mac og fandt den support de ledte efter. Vi har altid været specialister i Mac, og nok derfor faldt valget på any.cloud.

Bettina Karlsson, Marketing Production Manager hos Flügger Farver, udtaler:“Vi har samarbejdet med any.cloud i rigtig mange år. Supporten, vi får hos any.cloud, er altid effektiv, de løser opgaverne hurtigt og er gode til at vende tilbage. any.cloud opfylder vores behov, når det kommer til support, og vi har derfor aldrig haft grund til at søge nye græsgange.”

Kunderelationer i fremtiden

Vi består af vores kunder og de udgør os. Det er dem, der får hverdagen til at køre rundt. Dem, der motiverer os til at blive bedre og skabe nye løsninger, der skaber værdi for hver enkelt kunde. Det er det, vi værner om, og fundamentet i alle vores kunderelationer.

Men der vil altid være plads til forbedring, og vi bestræber os altid på at blive bedre. Det har vi altid gjort, og nu har vi ansat Christina. Som Customer Success Manager mener vi, at Christina kan se på any.cloud med friske øjne og pege på det, der kan optimeres. Der skal gennemføres kundetilfredshedsmålinger, der tager udgangspunkt i en eksisterende kundegrupper. Ud fra målingerne vil vi se nærmere på, hvor vi kan forbedre os. Så vi bliver ved med at have verdens gladeste og mest tilfredse kunder.