IBM COS: Går du glip af den digitale innovation?

IBM COS: Går du glip af den digitale innovation?

Virksomheder består af data. Rigtig meget data. Men vidste du, at i mange virksomheder er hele 80% af data ustruktureret og ikke opbevaret rigtigt? Det er derfor, mange leder efter en redning i f.eks. IBM Watson.

Vi forstår godt, at det kan være svært at vælge den helt rigtige cloud-løsning, for hvad er det egentlig, man lige står og har brug for, hvordan skal dine data beskyttes, hvordan skal de kunne tilgås, hvor omkostningstungt er det, og hvor fleksibel er en cloud-løsning, og hvordan er det nu lige med sikkerheden? I virkeligheden går man kun glip af digital innovation uden en cloud-løsning, og vi lover dig, at det slet ikke er besværligt. Vi er her for at hjælpe dig videre til næste niveau.

IBM COS: En innovativ cloud-løsning

IBM’s Cloud Object Storage (COS) er en helt ny, innovativ tilgang, der kombinerer en skalérbar og sikker cloud-løsning med minimale omkostninger, dokumenteret holdbarhed, datasikkerhed og høj tilgængelighed til dine data. IBM’s COS-løsning er mere end bare en storage-løsning, for ser du, der er indbygget backup i, og så kan du bruge det som arkiv. Kort fortalt en 3-i-1-løsning, der starter fra kun 128 kr./md.

Med en IBM COS-løsning kan du virtuelt opbevare uendelige mængder data – simpelt og omkostningsbesparende. Samtidig tilbyder denne cloud-løsning en enormt stor fleksibilitet, hvor du nemt og effektivt selv kan håndtere dine data i skyen. Løsningen tilbyder også en integreret højhastighedsfunktion (Aspera), der accelererer, hvor hurtigt du kan overføre data til og fra IBM COS og samtidig analysere dine data på en intelligent måde.

Øget datasikkerhed med regional og cross-regional accounts

Der er masser af fleksibilitet i, at du selv bestemmer, hvor du gerne vil placere ”skyen”. Fordi IBM’s datacentre er placeret så mange steder i verden, kan du selv bestemme, om du ønsker dine data placeret regionalt i et enkelt land eller på tværs af 3 lande/amerikanske stater i flere forskellige datacentre. Uanset hvad du ønsker, tilbyder begge måder høj tilgængelighed til dine data. Inden for EU lever løsningen for håndteringen af dine data selvfølgelig fuldt ud op til kravene i GDPR.

IBM COS giver dig med to typer konti en øget datasikkerhed

Med en regional account sørger man for øget datasikkerhed ved at placere dine data eksempelvis i Frankfurt og i tre forskellige datacentre med mindst 30 km’s afstand fra hinanden. For dig betyder det, at hvis linjerne til det ene datacenter fejler, oplever du det ikke, da dine data bliver hentet fra et af de to andre, dvs. at din fil har én placering som er regional, men er replikeret i tre forskellige datacentre, så du får ekstremt høj redundans og availability.

Såfremt du ønsker maksimal sikkerhed og ultimativ tilgængelighed, kan du vælge niveauet over, som er en cross-regional account, hvilket er en betegnelse for data, som krydser landegrænser. I dette tilfælde betyder det, at dine data er i Milano, Frankfurt og Amsterdam. Dine data er spejlet ikke i tre datacentre i én by, men i tre datacentre i tre lande. Her får du altså en endnu større datasikkerhed, for hvis der er strømsvigt i hele Frankfurt, så er det intet problem, fordi du kører videre fra Amsterdam, hvilket er en data- og tilgængelighedssikkerhed, der er meget svær at opnå selv.

Buckets

Der er udviklet 4 forskellige typer Cloud Object Storage-opbevaringer, også kaldet “Buckets”, baseret på dine behov i forhold til adgangen til dine data:

Standard: Aktivt og hurtigt forbrug, hvor du skal bruge dine data løbende og ofte

Vault: Til et mindre aktivt forbrug enten på ugentlig eller månedlig basis og perfekt til backup

Cold Vault: Når du skal bruge dine data i løbet af et kvartal eller en gang om året, f.eks. langtidsarkivering af data

Flex: Til et dynamisk forbrug, hvor det er uforudsigeligt, hvornår dine data skal bruges

Data, som du har behov for at langtidsopbevare, kan du arkivere gennem vores Archive-as-a-Service til laveste pris. Via vores IBM COS webinterface opretter du en såkaldt ”bucket”, hvor du selv strukturer dine data i din bucket og på den måde selv sammensætter, hvordan din ”bucket af data” skal se ud. Du kan nemlig lave så mange ”buckets”, som du har brug for, og det smarte er, at du kun betaler for det, du bruger. Der er ingen opstartsgebyrer. Det kalder vi en nem og fleksibel prissætning.

Løsningen understøtter ligeledes S3 API’s, så du kan oprette forbindelse til dine data via applikationer, NAS og servere etc. Du bestemmer også selv, hvem i din virksomhed der skal kunne tilgå og styre dine forskellige ”buckets” af data.

Krypteret data

Dine data vil altid være sikrede, uanset hvor meget de er i bevægelse, da alle data har SSL-krypterede endpoints. Data, der i modsætning hertil ligger stille i dine ”buckets”, er sikrede og styret igennem IBM COS eller med dine egne krypterede nøgler til hver ”bucket”.

En IBM COS-løsning er med andre ord en løsning, hvor du får en integreret løsning, der tilbyder mange forskellige aktiver. Med minimale omkostninger og en løsning, hvor du kun betaler for, det du bruger, er denne løsning langt billigere, end du tror, for med en startpris på kun 128 kr. pr. måned kan de fleste være med.

Men det kan være, at dit behov ikke passer til denne cloud-løsning? Vi har lavet et skema, som vi håber kan hjælpe dig til at finde den løsning, der passer til dine behov.