Har du styr på det trådløse netværk?

Har du styr på det trådløse netværk?

Der er ikke noget værre, end hvis det trådløse netværk er nede eller ikke fungerer optimalt. Især ikke på din arbejdsplads, hvor medarbejdere som oftest ikke kan komme videre med opgaver, og du risikerer at miste kunder på grund af nedbruddet. Værst af alt er det, hvis netværket bliver inficeret. Derfor skal du sikre dit trådløse netværk, så du undgår fremmede på jeres forbindelse, for det er muligt, at fremmede på netværket kan udgøre en risiko for datatab eller gøre forbindelsen langsom.

Vi giver dig her to simple, men fordelagtige måder, hvorpå du kan sikre dit trådløse netværk.

Lav et separat gæstenetværk til din forbindelse

Uanset om du har en lille eller stor virksomhed, er det smart at dele adgangen til virksomhedens netværk op. Du kan på den måde kontrollere sikkerhedsniveauet og sørge for, at gæster arbejder på et separat gæstenetværk. Sørg for at afgrænse, segmentere og isolere dit gæstenetværk på en måde, så dine gæster stadig får den adgang, de har behov for, uden at du går på kompromis med sikkerheden. Det er også muligt at begrænse gæster i deres down- og upload, så de ikke udsulter virksomhedens interne netværk og internetforbindelse.

Hver bruger skal have et unikt brugernavn og password

Adgang og sikkerhed hører sammen, fordi adgangen til dit netværk afhænger af de sikkerhedsforanstaltninger, du sætter op. Til intern brug bør du sørge for, at hver bruger har sit unikke brugernavn og password. På den måde begrænser du adgangen og kan lukke ned for den enkelte bruger, hvis vedkommende mister sit password, uden at det går ud over hele netværket, plus at hvis du har intentioner om at overvåge netværket, er dette en nem måde at styre, hvad og hvordan brugere tilgår netværket. Det kan integreres som en del af jeres eksisterende netværk, så det er brugernes ’almindelige’ password, der benyttes til denne styring.

Har du brug for hjælp til det trådløse netværk?

Har du behov for hjælp til at få opsat det rette trådløse netværk? Er du i tvivl om valg af hardware eller afgrænsning af adgange? Vi kan hjælpe dig med at afklare dine behov, for det er vigtigt at have kendskab til de brugere og enheder, der er på dit netværk. Hvis du har behov for hjælp til vedligeholdelse af dit netværk for at sikre, at firewalls, firmware og patches fungerer på rette måde, kan vi også hjælpe dig. Vi kan desuden måle dækningen og se, om der skal flyttes rundt på access points, skiftes frekvens eller laves roaming mellem access points, så alle brugere er på den bedste forbindelse, og generelt sikre, at jeres netværk er i topform.