10 ting du ikke vidste om any.cloud

10 ting du ikke vidste om any.cloud

“I er en multi cloud – hvad for noget?” “Nå, okay, så det er noget med, at I bare opbevarer data?” Ja, blandt andet, men vi udbyder sandelig mange flere IT services til dansk og udenlandsk erhvervsliv. Og, nej, vi er ikke sådan nogle kedelige mænd, der kun har blå skjorte og slips på. Derfor får I her 10 ting, I ikke vidste om os:


1. ting – Hver femte kunde har vi haft i mere end 10 år

I en enormt dynamisk verden og en endnu mere foranderlig branche, hvor teknologi og information bevæger sig med lysets hast, er det faktisk ikke særlig mange cloud service providere, der kan bryste sig af at have langtidskunder. Derfor er vi enormt stolte af vores kundekartotek og den relation, vi har med hver af vores kunder. Loyalitet og tillid er nøglen til vores forretning. Det ved vi, og det honorerer vi ved hver dag at gøre noget ekstra for alle vores kunder.


2. ting – Vi er en international virksomhed med kontorer i Tjekkiet og Polen

Det her er der faktisk kun få, der ved, men vi er en international virksomhed og har været det siden 2013. Vi fortæller dig meget mere om vores internationale kultur og virksomhed og spændende rejse dertil ved anden lejlighed – det lover vi!


3. ting – Vi samarbejder både med Apple, IBM og Veeam

Selv om man forhandler Apple-produkter, er man som virksomhed ikke nødvendigvis certificeret forhandler af Apple. Men det er vi som en ud af ganske få, og derfor er vi utrolig stolte af samarbejdet med Apple. Og det skaber stor værdi for vores kunder, når vi fortæller, at vi kan hjælpe dem ikke bare med software, men også med salg eller leasing af hardware.

Samarbejdet med IBM og Veeam er grundlaget for vores virksomhed. IBM Cloud- og Veeam Cloud Connect-teknologierne er grunden til, at vores løsninger eksisterer i dag. Du kan læse meget mere om vores samarbejde med Veeam og IBM her.


4. ting – Vi tænker mere og mere på miljøet – vores datacentre kører på grøn energi

I any.cloud prøver vi hele tiden at forbedre os selv, især vores tilgang til miljøet. På kontoret forsøger vi os med genanvendelse af plast og papir, og er ved at udskifte vores vandflaske til vand på hane, der giver kold vand med og uden brus. Vi køber som udgangspunkt kun økologisk frugt, fordi vores medarbejdere fortjener det bedste.

Som rigtige københavnere, så cykler næsten 30% af kontoret til og fra arbejde, som ikke kun er sundt for kroppen, men også for vores miljø.

I forlængelse af dét mindset, så kører vores datacentre på grøn energi, hvilket mange ikke ved. Du kan læse mere om grøn energi i vores datacenter her, og snart kan du læse mere her på any.cloud bloggen, hvor vi har fokus på any.green som vi kalder det.


5. ting – Medarbejderne er kernen i vores virksomhed: Sammen hedder vi any.cloud-familien og hver måned hylder vi månedens kollega

På alle måder er det os alle sammen som et team og som familie, der udgør any.cloud. Efter 20 år er vi efterhånden blevet en del større, og faktisk er vi 40 medarbejdere. Og lige siden starten har vi lagt enormt stor vægt på, at kulturen aldrig forsvandt, uanset hvor store vi blev. Derfor gør vi rigtig meget ud af at skabe en hverdag for alle med gode rammer, og gode vilkår, og vi sørger også for at lave ting sammen som virksomhed. Det styrker det fællesskab, der skaber fremtiden for any.cloud. En vigtig del af det fællesskab er, at medarbejderne hver måned kårer månedens kollega.


6. ting – Vi er en ret ung virksomhed

Selvom vi som virksomhed er 20 år, så er gennemsnitsalderen ikke meget højere. Den gennemsnitlige alder i any.cloud er 35 år, hvilket gør den yngste 22 og den ældste 54. Vi værdsætter forskellighed, og ved at alle har noget at byde ind med. Erfaring er godt, men vi synes også, at nyudklækkede bidrager til innovationen. Vi mener, at det er samspillet mellem erfaring og nyviden, der er drivkraften i vores virksomhed.


7. ting – Cloud-kunder i any.cloud har deres data liggende i skyen i et stort datacenter i Ballerup

Der er overraskende mange, der ikke ved, at skyen faktisk findes i virkeligheden, og at det er noget, man kan se. Men, jo, du hørte rigtigt: Skyen findes! Og vi har lokaler i et datacenter i Ballerup, hvor sikkerheden er i top. Som kunde hos os er der mulighed for at blive lokations-redundant ved hjælp af vores andet datacenter i Tåstrup.


8. ting – I ind- og udland har vi over 550 kunder

Som multi cloud service provider udbyder vi utrolig mange services, og efter 20 år i IT-branchen er vores kundekartotek efterhånden blevet ret stort. Det endnu vildere er, at vi kender vores kunder utrolig godt.

Og vi forstår godt, at det at udlicitere sin IT til nogen uden for sin egen virksomhed både kan virke usikkert og som et stort (og dog ofte nødvendigt) skridt. Derfor er vores fornemmeste opgave at forstå vores kundes behov og at skabe tryghed og sikkerhed, uanset hvilken løsning vi leverer.


9. ting – For blot 1 år siden bestod det any.cloud, vi ser i dag, af tre virksomheder: any.mac, any.lease og any.cloud

I 2017 fusionererede vi tre virksomheder, fordi vi så et stort potentiale i vores samarbejdspartner any.mac, der tilbød IT-support til erhverv. Ved at fusionere kunne vi tilbyde alle vores kunder en lang række løsninger, så lige meget hvilken udfordring de stod over for, havde vi kompetencerne til at løse den. Læs mere om, hvorfor IT-support er sådan en vigtig del af vores forretning her.


10. ting –
Vi udsender et ret sejt nyhedsbrev – altså, det synes vi da i hvert fald selv

Hver måned udsender vi vores nyhedsbrev, any.news, hvor vi både holder dig opdateret på hvad der sker i branchen, samler de mest læste blogindlæg og giver dig inspiration, og så modtager du hver måned månedens hardware-tilbud.

Her findes altså lækre Apple-produkter og Jabra headsets og alt muligt andet godt.

Du kan tilmelde dig via dette link.