Sikker e-handel

Sikker e-handel

Sidste år ramte den danske e-handel en omsætning på hele 115 mia.kr. hvilket også betyder, at flere og flere danskerne snydes, hver gang de handler på nettet. For det er ikke altid, at man som forbruger ender med at få sin vare – eller værre endnu kan man ende med at få sine private kortoplysninger misbrugt. Vores forbrugsvaner har ændret sig markant i takt med, at verden digitaliseres i stadig stigende grad. I Kina udgør e-handel mere end 80% af den samlede handel, og vi i Skandinavien følger ret godt med.

Ifølge en ny undersøgelse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er det cirka 2% af de online-handlende danskere, der udsættes for svindel, og hele 5% oplever, at de aldrig har modtaget den bestilte vare. Yderligere 2% oplever, at de ufrivilligt indgår et abonnement, og 2% har oplevet, at de mod forventning modtog en kopivare. Men hvordan sikrer du dig bedst mod bedrag på nettet? Og hvordan kan du undgå at havne i dén kedelige statistik?

5 gode råd i forbindelse med e-handel

  • Gå efter e-mærketE-mærket er en dansk kvalitetsmærkning, der garanterer dig en sikker e-handel. Hvis du handler på danske netbutikker, kan du altid holde øje med e-mærket.
  • Tjek anmeldelser af virksomheden på forbrugersider, hvis det er muligtUndersøg andres oplevelser med den pågældende virksomhed inden din handel. Du kan eksempelvis undersøge virksomheden via Trutpilot. Vær dog opmærksom på at tage anmeldelserne med et gran salt, selv om de stadig kan give dig et pejlemærke om, hvorvidt siden er sikker.
  • Brug altid dit kort eller MobilePay, når du handlerHvis du foretager dit køb via en kontooverførsel, kan banken ikke hjælpe dig! Du skal derfor altid, uanset om du handler brugte varer, står i en fysisk butik eller handler på nettet, sørge for at betale med et kort eller med MobilePay. På den måde sikrer du dig, at hvis du aldrig modtager varen eller bliver udsat for phishing, kan banken hjælpe dig.
  • Kontrollér din internetforbindelseDette er desværre nok noget, mange enten overser eller slet ikke tænker over, men en sikker og krypteret internetforbindelse er vigtig, når du skal videregive dine betalingsoplysninger. Er din forbindelse ikke krypteret, risikerer du at blive udsat for hacking eller phishing. Sådan kan du se, om du er i vanskeligheder: Din internetforbindelse er sikker, når du ser en lille hængelås foran adressen på hjemmesiden.
  • Videregiv aldrig dine betalingsoplysninger til andreNår du handler, skal du naturligvis oplyse dine betalingsoplysninger på siden, men du må aldrig videresende eller give dem pr. telefon eller mail til andre, selv om de fortæller dig, at de muligvis kan hjælpe dig.

Sund fornuft og e-handel

Brug din sunde fornuft – altid og også på nettet. Hvis noget virker for godt til at være sandt, ér det måske for godt til at være sandt, og det er som regel bedre at tænke sig om en gang mere end at ærgre sig over, at man gjorde noget på trods af en mistanke, som nagede allerede på det tidspunkt, hvor det skete.

Vil du gerne sikre din virksomhed og virksomhedens netværk? Tag kontakt til din service udbyder i dag