18 fordele ved en cloud server

18 fordele ved en cloud server

Cloud server frem for fysisk server: Er det et valg, jeres virksomhed står over for, eller er I i tvivl om, hvorvidt det er det rette? I any.cloud er vi specialister i at flytte virksomheder til skyen. Vores viden om cloud løsninger kan optimere din virksomhed på mere end én måde. Her er de 18 mest oplagte fordele, I vil opleve, hvis I lægger jeres virksomhed i skyen.

Fordele ved cloud server

1 – Ekstremt høj driftssikkerhed: any.cloud tilbyder 24/7-overvågning, hvilket betyder, at vi reagerer, når vi modtager alarmen. Uden unødigt ophold.

2 – Besparelser på arealplads: Der skal ikke sættes kvadratmeter af til fysiske servere på kontoret – som oftest et separat rum.

3 – Med en cloud server er der ingen uforudsete udgifter: Prisen er en totalpris, hvor alt er inkluderet.

4 – Ingen krav til klimaanlæg: Servere udvikler anselige mængder varme, som skal afvikles på forsvarlig vis.

5 – Lavere timeforbrug på IT-området: Der skal ikke afsættes hænder til pasning og vedligehold af de fysiske servere og bl.a. backup-procedurer etc.

6 – Nem procedure ved behov for hjælp: Man opretter en ticket hos any.clouds support, hvorefter problemerne bliver løst.

7 – Besparelser på energiforbrug: Man kan (for)blive grøn som virksomhed, idet man ikke selv forbruger den elektricitet, som serverne kræver. Det ligger nemlig hos any.cloud og er konsolideret langt mere effektivt, hvilket er godt for miljøet.

8 – Totalbeskyttelse af servere: Vores datacentre er beskyttet mod alle former for ulykker og katastrofer inkl. oversvømmelse og brand.

9 – Ingen uautoriseret adgang: Ingen kan pille eller gøre noget ”ved et uheld”, da kun en meget begrænset personkreds har adgang til serverne. Adgang sker først efter grundigt tjek og videoovervåges 24/7 af vagter.

10 – Always-on: Strømsvigt forekommer ikke. Vores datacentre er fuldt ud redundante også med hensyn til strømforsyning og har eget nødsystem.

11 – Forskriftsmæssig nedlukning af servere ved udløb af kontrakten: Hos any.cloud kan man modtage dokumentation for, at ens data er blevet slettet efter alle gældende forskrifter.

12 – Persondataforordningen er der styr på: Allerede på indeværende tidspunkt har vi igennem længere tid fulgt den lovgivning, som træder i kraft den 25. maj 2018.

13 – Vi har allerede investeret i hardware: Den fysiske kvalitet er væsentligt højere, end hvad muligt er ved egen hardware.

14 – NOC (network operations center): Vores NOC er fyldt med specialister, der 24/7 arbejder på at sikre forbedringer og kvalitet.

15 – Fleksibel løsning: Mulighed for skift af systemer mellem hardware og datacentre uden nedetid.

16 – Automatisk opfyldelse af 3-2-1-reglen: 1: Data i produktion, 2: Data i sikret backup og 3: Data i sikret backup i andet datacenter.

17 – Sikring af alle løsninger: Langt højere sikring mod ransomware, da en hostet løsning sikres og genskabes langt lettere.

18 – Beskyttelse mod angreb med en cloud server: Blandt andet beskyttelse mod DDoS-angreb foregår på datacenterniveau og vil i tilfælde af angreb ikke lægge kundeudstyr ned.

Er du stadig ikke overbevist om, at en cloud server er det rette valg for din virksomhed? Ring bare til os, for vi vil gerne tage et kig på netop din virksomhed, så kan vi hjælpe med at vurdere, hvilken løsning, der vil være mest fordelagtig for jer.