IT-sikkerhed: Den menneskelige indflydelse

IT-sikkerhed: Den menneskelige indflydelse

Det seneste år har været plaget af ransomware, og derfor er der kommet et fornyet fokus på IT-sikkerhed. Brugere har blandt andet stillet spørgsmålet: Er endpoint protection, såsom antivirus, overhovedet nok? I takt med, at ransomware bliver mere og mere intelligent, bliver vi som brugere mere og mere sårbare. Man skal være opmærksom alle de nye former for trusler og helst være et skridt foran de cyberkriminelle. Dette er ikke en simpel opgave længere.

Vi kommer ikke udenom, at den største svaghed i IT-sikkerhed er den menneskelige indflydelse. Når mennesker tager beslutninger om IT-sikkerhed, bliver det hurtigt fyldt med usikkerheder, der leder til sårbarheder. Mennesker opererer ud fra bestemte mønstre: Hvad vi tror vi ved, og hvad vi tror vi forstår. Desværre er det mere kompliceret end som så, for der gemmer sig mange usikkerheder under overfladen. Tilmed kan mængden af data nemt blive så stor og indviklet, at vi ikke har evnerne til at overskue alle faktorerne. Derfor er der behov for en beslutningstager, der kan opsnappe, identificere og tilbageholde de trusler, vi mennesker ikke ser.

Endpoint Detection and Response

Ved at kombinere Endpoint Detection-software med Response-software til at identificere malware kan man tage noget af det pres, der ligger på vores skuldre. Ved at benytte avanceret machine learning danner softwaren mønstre og kan blive din betroede guide. Den gemmer alle mønstre i en form for bibliotek og bliver ved med at tilegne sig ny viden om trusler.

Machine learning kan benyttes på mange måder, og et sikkerhedsteam baseret på det kan bidrage positivt til sikkerheden. Ved hurtigt at nedsætte Indicators of Attack fra en tilgængelig og nem sikkerhedsplatform kan Endpoint Detection and Response-software hjælpe dig sikkert i mål med din IT-sikkerhedsopgave. Og ikke nok med det: Dine ansatte kan bruge deres tid mere fokuseret på andre opgaver. Softwaren kan være med til at forbedre effektiviteten af din IT-sikkerhed, og du står endnu mere sikkert end med et sikkerhedsteam bestående af mennesker.

Hvis du er i tvivl om effektiviteten af din IT-sikkerhed eller gerne vil vide mere, så kontakt din cloud service provider. For endpoint-sikkerhed er alfa og omega i ransomware-tider.